top of page

9.
Velfærdsstatens regulering af børnefamilier og kvinder

Af Anne Kirstine Sørensen

Abstract

I Danmark betales pasning af børn under skolealderen primært af et skattefinansieret tilskud, som kommunerne administrerer. I kombination med et meget højt skatte- og afgiftstryk og boligpriser, der afspejler toindkomstfamiliernes økonomiske formåen, betyder det, at mange familier ikke har råd til at vælge daginstitutionerne fra og passe deres børn i hjemmet. Forældre har ingen ret til at få tilskuddet udbetalt, hvis de ikke vil benytte institutioner eller en dagplejemor. Dermed reguleres danske småbørnsforældre til at sende deres børn i daginstitution, når barselsorloven er slut, og det har resulteret i, at Danmark har europæisk rekord i tidlig og omfattende institutionalisering af børn. Den offentlige debat har vist, at et større antal forældre, flest kvinder, foretrækker at vente længere med at sende deres børn i pasning uden for hjemmet end de ti måneder, som var normen i 2021. Nogle ønsker helt at vælge det fra.

​

Imidlertid spærrer en lang række hensyn for en opblødning. Fagbevægelsen, det store politiske fokus p. arbejdsudbuddet og statens skatteprovenu, venstrefløjens forestillinger om den samfundsgavnlige effekt af fælles børnepasning, elementer i feministisk teori og det fremherskende dogme om resultatlighed mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet står i vejen. Den samme dynamik gør sig gældende i spørgsmålet om muligheden for at arbejde på deltid, hvilket er et udbredt ønske blandt mange danske forældre med hjemmeboende børn.

Diskussionsspørgsmål

  • Drøft fordele og ulemper ved de forskellige løsningsmodeller for at muliggøre pasning i hjemmet foreslået af borgerlige partier: Et skattefradrag til husstanden på størrelse med de gennemsnitlige kommunale udgifter til dagpasning (Liberal Alliance 2020), et forsørgerfradrag (Nye Borgerlige 2020), en tilskudsordning på niveau med højeste dagpengesats (Dansk Folkeparti 2019) og en udvidelse af ordningen om tilskud til pasning af eget barn, så forældre, der passer deres børn i hjemmet kan få 85 procent af det skattefinansierede tilskud udbetalt som en ret (Kristendemokraternes familiepolitiske program).

​​

  • Hvilke fordele og ulemper for kvinder vil der være ved en samfundsmodel, hvor kvinder mere frit kan vælge, hvilken rolle de vil spille i familielivet og på arbejdsmarkedet? Hvordan kan man som liberal forholde sig til ulemperne?

​​

  • Hvorfor er det et problem set fra et liberalt synspunkt, at fagbevægelsen aktivt modarbejder mulighederne for, at lønmodtagere kan vælge deltid i stillinger i den offentlige sektor? Og hvad er den bedste borgerlige løsning? 

​​

  • Hvilke traditionelt borgerlige værdier kan antages at blive styrket, hvis flere børn opdrages inden for familien, som det var udbredt tidligere? Og hvad ville være den bedste borgerlige løsning for de socialt udsatte børn i det scenarie?

​​

  • Prøv at sætte kapitlets pointer i relation til andre debatter om ligestilling, for eksempel spørgsmålet om kønskvoter i bestyrelser, kvinder i ledelse og øremærket barselsorlov til mænd. Hvilken betydning har Catherine Hakims forskningsresultater i kvinders præferencer for eksempel for disse debatter?

Litteratur

bottom of page