top of page

14.
Liberalismens idéhistorie

Af Torben Mark Pedersen

Abstract

Liberalismens idéhistorie fortælles i fem akter begyndende med liberalismens fødsel i England i det 17. århundrede fulgt af dens storhedstid i oplysningstiden, hvor liberalismen bliver til en samlet teori om forholdet mellem individ og stat, civilsamfundet og markedsøkonomien. De liberale idéer stod deres prøve med etableringen af det første liberale demokrati i Amerika efter uafhængigheden. I slutningen af oplysningstiden opstår også den første indre konflikt med introduktionen af utilitarismen – og med fremkomsten af socialliberalisme i slutningen af det 19. århundrede mister liberalismen de fleste af sine særkender. Efter Anden Verdenskrig før liberalismen en renæssance med udviklingen af nye liberale økonomiske og politiske idéer.

Diskussionsspørgsmål

  • Hobbes' naturtilstand er en alles kamp mod alle, hvorimod Lockes naturtilstand er relativ fredelig og civiliseret. Hvorfor er livet i naturtilstanden hos Hobbes og Locke er så forskelligt?

​

  • Hvad må Locke antage om mennesker, for at de indser naturloven?

​

  • Forklar hvordan privat ejendomsret til jord og til alle andre ting kan udledes ud fra selvejerskabet

​

  • Hvis et individ nægter at indgå i en samfundskontrakt med alle andre i det samme geografiske område, hvordan stiller det mon så individet i forhold til retslig beskyttelse?

​

  • Forklar hvorfra fordelene ved handel stammer i en ren bytteøkonomi og i en markedsøkonomi

​

  • Hvilken forklaring kan der være på, at sorte fik stemmeret i USA 51 år før kvinder? Og hvilke andre forklaringer end "fordi det er et patriarkalsk samfund" kan der være?

​

  • Hvilke ideer udtrykt i den amerikanske uafhængighedserklæring kan spores tilbage til Locke?

​

  • Giv nogle eksempler på, at John Stuart Mills frihedsprincip ikke er foreneligt med Benthams nytteprincip.

​

  • Hvad er forskellen på James Mills og Johns Stuart Mills forsvar for politisk demokrati?

​

  • Hvad er forskellen på Mises' og Hayeks kritik af socialistisk planøkonomi?

​

  • Gør rede for nogle ligheder mellem Hayek og Poppers kritik af de totalitære samfundssystemer.

 

  • Findes der et formuleret mål for Danmark i Danmarks grundlov? Hvad med EU?

​

  • Giv nogle eksempler på, at udviklingen af økonomisk teori i efterkrigstiden har understøttet troen på markedsøkonomiens selvregulerende kræfter og undergravet troen på de økonomisk-politiske beslutningstageres mulighed for at skabe et bedre resultat. 

Litteratur

  • Acton, L. (1877 [1985]). “The History of Freedom in Antiquity.” Selected Writings of Lord Acton. Volume I. Indianapolis.

  • Bentham, J. (1789 [2007]). An Introduction to the Principles of Morals and Legislation. New York.

  • Bentham, J. (1843). “Pannomial Fragments.” The Works of Jeremy Bentham Vol. 3. The Online Library of Liberty.

  • Brøns-Petersen, O. (2018). James M. Buchanan. København.

  • Burke, E. (1790 (1987]). Tanker om den franske revolution. Tønder.

  • Christainsen, G. B. (1993). “Reflections: What Keynes Really Said to Hayek About Planning.” Challenge Vol. 36, Nr. 4. Taylor & Francis, Ltd.

  • Dahl, C.H. (2013). “Madison – magtdeling, interesser og den enkeltes frihed.” LIBERTAS nr. 56, 18-25.

  • Dahl, C.H. (2014). “Anarki, stat eller utopi? Nozicks retfærdighedsteori 40 år efter.” LIBERTAS nr. 58, 5-14.

  • Ferguson, A. (1782). An Essay on the History of Civil Society. London: T. Cadell

  • Foss, N.J. & Kurrild-Klitgaard, P. (red.) (1992). Etik, marked og stat. Liberalismen fra Locke til Nozick. København.

  • Friedman, M. & Friedman, R. (1980). Det frie valg. CEPOS, København, 2011.

  • Green, T.H. (1881). “Liberal Legislation and Freedom of Contract.” I: Miller (ed.) (2006). The Liberty Reader. Edinburg.

  • Hayek, F.A. (1937). Economics and Knowledge. Economica IV, 33-54.

  • Hayek, F.A. (1944 [2001]). The Road to Serfdom. London.

  • Hayek, F.A. (1945). The Use of Knowledge in Society. American Economic Review XXXV, 519-530.

  • Hobbes, T. (1651). Leviathan. København 2008.

  • Hobhouse, L. T. (1911). Liberalism. 2009.

  • Hume, D. (1748). “Om den oprindelige kontrakt.” Hume (2000). Politik og æstetik. Udvalgte essays. København.

  • Hume, D. (1777). “Om regeringsmagtens oprindelse.” Hume (2000). Politik og æstetik. Udvalgte essays. København.

  • Jalving, M. (2008). “Thomas Hobbes – opfindelsen af individet.” Jensen (2008a).

  • Jensen, H.G. (red.). (2008a). 13 Frihedst.nkere. CEPOS, København.

  • Jensen, H.G. (2008b). “Adam Smith – markedsmekanismens opdager.” Jensen (2008a).

  • Keynes, J.M. (1926). “The end of laissez-faire.” Essays in Persuasion. The Collected

  • Writings of John Maynard Keynes IX. Cambridge. Kurrild-Klitgaard, P. (red.). (1989). Staten – og andre essays om politisk økonomi af Frederic Bastiat. Værløse.

  • Kurrild-Klitgaard, P. (1992). “De franske radikale liberale: Fra Say til de Molinary.” Foss og Kurrild-Klitgaard (red.) (1992).

  • Larsen, R.U. (2017). “Den moderne liberalisme – en indføring og diskussion.” LIBERTAS nr. 64, 40-44.

  • Locke, J. (1689a). Anden afhandling om styreformen. København. 2004.

  • Locke, J. (1689b [2003]). Et brev om tolerance. København.

  • Merquior, J.G. (1991). Liberalism Old and New. Boston.

  • Mill, J.S. (1859). Om friheden. Viborg. 1985.

  • Mill, J.S. (1861a [1995]). Utilitarisme. 2. udgave. 1871. Frederiksberg.

  • Mill, J.S. (1861b [1991]). Considerations on Representative Government. New York.

  • Mill, J.S. (1869 [2010]). Undertrykkelsen af kvinder. Helsingør.

  • Montesquieu (1748 [1998]). Om Lovenes ånd. København.

  • Newcomb, S. (1878). The A B C of Finance. New York: Harper & Brothers Publishers.

  • Nozick, R. (1974). Anarchy, State, and Utopia. Basic Books.

  • Paine, T. (1776 [2017]). Common Sense. København.

  • Pedersen, T.M. (2016). “1644 – Roger Williams’ ‘Wall of separation’ mellem kirke og stat.” LIBERTAS nr. 62, 26-31.

  • Pedersen, T.M. (2017a). “Carl Menger og den marginalistiske revolution i økonomisk teori.” LIBERTAS nr. 65, 5-23.

  • Pedersen, T.M. (2017b). “Carl Menger og den østrigske skole.” LIBERTAS nr. 65, 24-40.

  • Pedersen, T.M. (2019b). “International handel. Ricardos teori om komparative fordele.” CEPOS. https://cepos.dk/tanktaenk-artikler/international-handel-ricardos-teori-om-komparative-fordele/#

  • Pedersen, T.M. (2020a). “Erklæring om menneskets og borgerens rettigheder.” LIBERTAS nr. 72, 21-45.

  • Pedersen, T.M. (2020b). “Kampen om forfatningen 1789-91.” LIBERTAS nr. 73.

  • Popper, K. (1945 [2002]). Det .bne samfund og dets fjender. København.

  • Popper, K. (1948 [1973]). “Gisninger og gendrivelser.” Kritisk Rationalisme. København.

  • Rothbard, M. (1973). For a New Liberty. The Libertarian Manifesto. New York.

  • Smith, A. (1759 [2014]). Teorien om de moralske f.lelser. København.

  • Smith, A. (1776 [2013]). Nationernes Velstand. København.

  • Smith, R. (2015). “Striden mellem Rawls og Nozick.” CEPOS. https://cepos.dk/artikler/striden-mellem-rawls-og-nozick/

  • Wapshott, N. (2011). Keynes Hayek. The Clash that Defined Modern Economics.New York.

bottom of page