5.
Nyere dansk økonomisk politik

I dette kapitel gennemgås udviklingen i dansk økonomisk politik siden 1970 med fokus på de store ændringer, der er sket i hvert årti. I 1970’erne skete der en kraftig stigning i antallet af personer, der enten var på overførselsindkomst eller offentligt ansat, samtidig med at der opstod store offentlige underskud.

De offentlige finanser blev forbedret i 1980’erne via store skattestigninger. Der kom dog også stigende fokus på, at den øverste marginalskat var for høj, og den er siden blevet sænket ad flere omgange. Desuden var det i slutningen af 1980’erne, man så startskuddet til arbejdsmarkedspension, der siden er blevet meget udbygget. I 1990’erne blev der gennemført reformer for at sænke ledigheden, især ved at beskære dagpengeperioden. I 00’erne blev der indført skattestop, og de offentlige finanser blev fremtidssikret ved at forhøje folkepensionsalderen.

I 2010’erne blev der indført en sanktionsmekanisme over for kommunerne for at bremse det offentlige forbrug, der var vokset markant i de foregående årtier. Desuden blev der gennemført mange arbejdsudbudsreformer for at konsolidere de offentlige finanser efter finanskrisen og for at øge velstanden. I 2019 skete der et paradigmeskifte i dansk økonomisk politik, da S-regeringen gik bort fra

den hidtidige reformkurs med fokus på øget beskæftigelse og velstand. Kapitlet indeholder desuden en række internationale sammenligninger, hvor der ses på, hvordan Danmark placerer sig ift. andre OECD-lande på parametre som velstand, skattetryk, offentlige udgifter, økonomisk frihed og indkomstulighed.