top of page

8.
Fri- og ansvarliggørelse af den offentlige velfærdssektor

Af Martin Ågerup

Abstract

Dette kapitel fokuserer på velfærdsstatens produktion og finansiering af velfærdsydelser og ser dermed bort fra de udfordringer, der er forbundet med indkomstoverførselssystemet. Der er mange forskellige udfordringer forbundet med velfærdsstatens produktion og finansiering af serviceydelser, ikke mindst de

rent faglige, som for eksempel hvordan pleje af syge og ældre eller undervisning af børn bedst varetages. Dette kapitel går ikke ind i disse faglige problemstillinger, men fokuserer på en bestemt type af problemer ved velfærdsstatens produktion og finansiering, nemlig dem, som er relateret til, at vi har valgt at indrette sektoren, så den i ringe grad er baseret på markedsmekanismer og i høj grad på politisk regulering.

Diskussionsspørgsmål

  • Privatisering har tit et dårligt omdømme i debatten. Men hvad er reel privatisering? Under hvilke vilkår kan vi forvendte hvilke resultater af den?

​

  • I kapitlet tales der meget om hvordan man kunne liberalisere. Prøv at gå den anden vej. Forestil dig at sko blev nationaliseret under velfærdsstaten. Hvordan ville det se ud, og hvad ville konsekvenser være? 

​

  • Som fortsættelse på ovenstående, er der forskel på argumenterne for at staten skal stå for sundhed, uddannelse og lignende den står for i dag, og så for sko?

​

  • Veje bliver tit fremhævet som kritisk infrastruktur som staten derfor skal tage sig af. Er du enig i dette og præmissen?

​​

  • Hvis man skulle privatisere veje, hvordan og hvad skulle man privatisere? Hvordan ville verden være anderledes? Hint: Husk at innovationspotentiale og regler hænger sammen. 

Litteratur

  • Akerlof, G.A. (1970). “The Market for ‘Lemons’: Quality Uncertainty and the Market Mechanism.” The Quarterly Journal of Economics.

  • Andersen, L.B. & Pedersen, L.H. (2014a). Styring og motivation i den offentlige sektor. DJØF / Jurist- og Økonomforbundets Forlag.

  • Andersen, L.B. & Pedersen, L.H. (2014b). “Motiverede folkeskolelærere får dygtige elever.” Politiken. https://politiken.dk/debat/art5522719/Motiverede-folkeskolel%C3%A6rere-f%C3%A5r-dygtigere-elever

  • Blöndal, S., Field, S. & Girouard, N. (2002). Investment in Human Capital through Upper Secondary and Tertiary Education. OECD.

  • Blackorby, C. & Donaldson, D. (1988). “Cash versus kind, self-selection, and efficient transfers.” The American Economic Review.

  • Christoffersen, H. & Larsen, K.B. (2014). Lærerkompetencer og læring i folkeskolen: En undersøgelse af betydning af linjefagskompetence i undervisningen. CEPOS.

  • Currie, J. & Gahvari, F. (2008). “Transfers in Cash and In-Kind: Theory Meets the Data.” Journal of Economic Literature.

  • Hansen, M.L. (2009). Pr.mien ved uddannelse i Danmark. CEPOS.

  • Hansen, M.L. & Hansen, J.S. (2016). Danmark har dobbelt s. h.j SU som Sverige, Finland og Norge. CEPOS.

  • Hanushek, E.A. & Woessmann, L. (2007). The Role of Education Quality in Economic Growth. World Bank.

  • Hayek, F.A. (1945). “The Use of Knowledge in Society.” The American Economic Review.

  • Jæger, M.M. (2007). “Economic and Social Return to Educational Choices: Extending the Utility Function.” Rationality and Society.

  • Kirzner, I.M. (1984). “Economic Planning and the Knowledge Problem.” Cato Journal.

  • Landersø, R. & Heckman, J.J. (2016). The Scandinavian Fantasy: The Sources of Intergenerational Mobility in Denmark and the US. The Rockwool Foundation Research Unit.

  • Merkel, A. & Sløk-Madsen, S.K. (2019). “Lessons from port sectors regulatory reforms in Denmark: An analysis of port governance and institutional structure outcomes.” Transport Policy.

bottom of page