10.
Skolen og samfundet
Af Brian Degn Mårtensson
Abstract
Fra et liberalt perspektiv er det afgørende at beskytte den enkeltes frihed og selvmyndighed. Derfor er der næppe noget, der for politisk interesserede af liberal observans bør være vigtigere end undervisning og opdragelse – særligt i de sammenhænge, hvor staten blander sig i den enkeltes tilblivelse som individ.
Dette kapitel handler om grundskolens funktion i et liberalt demokrati, samt om hvorledes skolen har udviklet sig fra de første spæde forsøg på etablering af almen undervisning til nutidens massive satsning på skole og uddannelse som planøkonomisk motor for hele samfundsudviklingen. Det beskrives, hvordan opfattelsen af skolen har ændret sig over tid, samt hvordan forskellige dagsordener har påvirket skolens virke. Særligt fokus rettes der på de seneste års antiliberale reformer.
Diskussionsspørgsmål
-
Hvilke argumenter præsenterer artiklen for vigtigheden af et stærkt politisk-liberalt fokus på skolens funktion?
-
Hvad er forskellen på at være ansvarlig og ansvarliggjort – som borger og som lærer?
-
Husk tilbage til din egen tid i grundskolen. Levede undervisningen op til 1814-lovens idealer om dannelsen og udviklingen af ”nyttige borgere”?
-
Hvilket menneskesyn og hvilken samfundstype styrker de seneste årtiers skoleudvikling?
-
Hvorfor har de borgerlige ikke interesseret sig mere for skole og uddannelse siden 1975?
-
Hvad er fordelene og ulemperne ved statslig målstyring i folkeskolen?
Litteratur
-
Arnfred, C.E. (2013). “Antorini: Alt for mange har mistet lysten til at lære.” Berlingske Tidende.
-
Biesta, G. & Säfström, C.A. (2010). “A Manifesto for Education.” Publiceret online: www.mdh.se.
-
Biesta, G. (2014). Den smukke risiko – i uddannelse og pædagogik. Aarhus: Klim.
-
Christensen, P.B. & Rasmussen, J. (2012). “Deregulering og internationalisering. Evaluering og anbefalinger om læreruddannelsen af 2006”. Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte for Følgegruppen for ny læreruddannelse. Kbh.
-
Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning (2013). “Konceptnotat juni 2013.” Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU). Aarhus Universitet.
-
Gjerløff, A.K. & Jacobsen, A.F. (2014). Dansk skolehistorie bind 3. Da skolen blev sat i system 1850-1920. Aarhus Universitetsforlag.
-
Grinder-Hansen, K. (2013). Den gode, den onde og den grusomme. 1000 år med den danske lærer. Muusmanns Forlag. Kbh.
-
Hansen, T. & Thejsen, T. (2006). “Der er skam en plan.” Folkeskolen, august 2006.
-
Hoffman, T. (2011). “Her er verdens ældste dyr.” www.videnskab.dk.
-
Holm, C. (2012). “Hvad er livsduelighed?” Baumann, A. & Holm, C. (red.). Ny nordisk pædagogik. Kbh.: BUPL.
-
Holm, C. & Rasmussen, J. (2015, oktober). “Skolereformen kræver mindst ti års fokuseret indsats.” Folkeskolen. 20-21.
-
Husted, J. (2008). “Fra folkeskole til læreanstalt.” Andersen, L.M., Jørgensen, S.L. & Skovmose, H.F. (red.). Folkeskolens filosofi. Idealer, tendenser og kritik. Aarhus: Philosophia.
-
Hvidt, K. (2007). Europa. 1000 års historie. Kbh.: Gyldendal.
-
Jensen, C. (2011). Velfærdsstaten en introduktion. Kbh.: Hans Reitzels Forlag.
-
Jensen, H.S. et al. (red.) (2006). Tankens magt. Vestens idehistorie. Bind 1-3. Kbh.: Lindhardt og Ringhof.
-
Kant, I. (2000). Om pædagogik. Aarhus: Klim
-
Kemp, P. (2012). Filosofiens verden. Kbh.: Tiderne Skifter.
-
Kemp, P. (2013). Verdensborgeren. Pædagogisk og politisk ideal for det 21. århundrede. 2. rev. udg. Kbh.: Hans Reitzels Forlag.
-
Korsgaard, O. (2004). Kampen om folket. Et dannelsesperspektiv på dansk historie gennem 500 år. Kbh.: Gyldendal.
-
Korsgaard, O. (2013). “Pædagogik og didaktik – i et idéhistorisk perspektiv.”
-
Mårtensson, B.D. (red.) (2013). Skolens praksis. Tilgange til pædagogik, undervisning og læring. Frederikshavn: Dafolo.
-
Larsen, J. (1984). Bidrag til den danske Skoles Historie, bd. 1-4. Kbh: Unge Pædagoger
-
Larsen, S.N. (2013). “Hovmod og ydmyghed skal gå hånd i hånd – når man vil noget med nogen!” Unge Pædagoger nr. 2/2013.