11.
Borger og stat - selvstændighed og ansvar

Af Andreas Paulsen

Abstract

Enkelte steder i vores postmoderne nutid bæres den klassiske borgerlighed umiskendeligt videre. Det sker i kraft af rodfæstede demokratiske traditioner, som dog på ingen måde bør tages for givet. Vi mindes eksempelvis hvert fjerde år om den borgerlig-liberale epoke, der grundlagde demokratier på tværs af Europa og Vesten, når den nyvalgte amerikanske præsident indsættes i republikkens højeste embede. Fra den første præsidentielle indsættelse af George Washington i 1789 til Barack Obamas i januar 2013 har USA’s mest ikoniske statsoverhoveder indledt deres indsættelsestaler med “Fellow Citizens.”

 

Donald Trumps indsættelse i 2016 skulle naturligvis blive en undtagelse. “Fellow Citizens” har dengang som nu, hvor stadig kun et lille mindretal af verdens befolkninger lever i frie samfund, demokratisk revolutionær styrke, og ordene kendetegner det verdenshistoriske unikum, som er den liberale modernitet. Uden denne borger-lighed, ingen demokratisk offentlighed og intet velfungerende marked og meritokrati. Og dermed ingen frihed og velstand i den enestående grad, som tiltagende har kendetegnet de vestlige samfund siden oplysningstiden.

Litteratur