top of page

2.
Videnskab og samfundsdebat - hvad skal vi tro på?

Af Brian Degn Mårtensson og Stefan Kierkegaard Sløk-Madsen

Abstract

I dette kapitel gennemgår vi, hvorfor det er vigtigt at gøre sig overvejelser over, hvilket eller hvilke videnskabsteoretiske paradigmer, ens analyse tager afsæt i. Afsættet påvirker analysens valg af metoder, og hvordan man bedømmer resultater og konklusioner. Derudover fastslår kapitlet, at videnskab og

forskning ikke er sandhed, men at videnskab handler om at søge sandheden. Ydermere gennemgår kapitlet videnskabelige metoder, databehandling samt andre vigtige begreber og værktøjer.

Diskussionsspørgsmål

  • Er du enig med Hayek i, at videnskab ikke behøver data for at være videnskab? Hvorfor eller hvorfor ikke?

​​

  • Kan du se en tillidskrise til (samfunds)videnskab?

​​

  • Find en fagbog, der har været meget oppe i debatten. Er den videnskabelig? Hvorfor eller hvorfor ikke?

​​

  • Overvej hvorvidt dine emne- og metodevalg i forbindelse med dine opgaver, eksamener, afhandlinger mv. bærer præg af en politisk dimension. Hvis det er tilfældet, hvad har det så betydet for dine opgaver?

​​

  • Bør politikere blande sig i hvordan der undervises på universiteterne, eller er det et angreb på forskningsfriheden? 

​​

  • Er det entydigt dårligt at have biases i sin forskning? 

Litteratur

  • Aguilera, R.V., Judge, W.Q. & Terjesen, S.A. (2018). “Corporate governance deviance.” Academy of Management Review, 87-109.

  • Bellos, A. (2010). Alex’s Adventures in Numberland: Dispatches from the Wonderful World of Mathematics. London: A & C Black.

  • Brinkkjær, U. & Høyen, M. (2011). Videnskabsteori – for de pædagogiske professionsuddannelser.

  • København: Hans Reitzels Forlag.

  • Busse, C., Kach, A.P. & Wagner, S.M. (2017). “Boundary conditions: What they are, how to explore them, why we need them, and when to consider them.” Organizational Research Methods, 574-609.

  • Comte, A. (1853). The Positive Philosophy of Auguste Comte. London: G. Bell & Sons.

  • Davies, A. (2017). Understanding statistics: an introduction. Washington D.C.: Cato Institute.

  • Hayek, F.A. (2002). “Competition as a Discovery Procedure.” The Quarterly Journal of Austrian Economics, 9-23.

  • Kaufmann, E. (2021). Academic Freedom in Crisis: Punishment, Political Discrimination, and Self-Censorship. London: Center for the Study of Partisanship and Ideology.

  • Laurent, G. (2013). “EMAC Distinguished Marketing Scholar 2012: Respect the Data!” International Journal of Research in Marketing, 323-334.

  • Markie, P. (2013). “Rationalism vs. Empiricism.” I: Zalta, E.N., The Stanford Encyclopedia of Philosophy. Stanford: Stanford University.

  • Mårtensson, B.D. & Puggaard, L. (2016). Videnskab og pædagogik. En grundbog i pædagogisk videnskabsteori. København: Akademisk Forlag.

  • Olsen, A.-M.E. (2006). “Fra vand til ånd.” I: Siggaard, H., Tankens Magt, Vestens Idehistorie. Antikken til 1600. København: Lindhardt og Ringhoff.

  • Popper, K. (2002). The Logic of Scientific Discovery. London: Routledge.

  • Støvring, K. (2020). “Venstrefløjen har erobret universiteterne og ødelægger dem med identitetspolitik.” Berlingske Tidende.

  • Selsing, R. (2021). “Luk universiteternes galeanstalter.” Jyllands-Posten.

  • Tranfield, D., Denyer, D. & Smart, P. (2003). “Towards a methodology for developing evidence-informed management knowledge by means of systematic review.” British Journal of Management, 207-222.

  • Whetten, D.A. (1989). “What constitutes a theoretical contribution?” Academy of Management Review, 490-495.

bottom of page